Deltagende startups

Nedenfor kan du læse mere om dette semesters deltagende startups. Startupperne er fra Aalborg Universitets egen inkubator, AAU Inkubator.

Vi offentliggør flere deltagende startups på denne side hurtigt muligt - så husk at holde dig opdateret!

I mellemtiden kan du lade dig inspirere af de virksomheder, der deltog i foråret 2020.

Mød programmets tre forretningsudviklere og øvrige personer her.

Novefa

Novefa Scandinavian Growth Creators

Vores første startup, Novefa, har en vision om at skabe mere bæredygtighed og innovation i fremtidens fødevareproduktion. Det gør de ved at tage det traditionelle landbrug indendørs, hvor de nøje kan kontrollere alle de forudsætninger, der skal til for at gro de bedste og sundeste planter.

Med i teamet er András, Marco og Matias, og de har selv set og oplevet hvor stor en klima- og naturbelastning landbruget har, mens det samtidig er uundværlig. De lægger vægt på at verden har brug for, at der kommer en drastisk ændring, der genopfinder store dele af landbrugets værdikæde.

De glæder sig til at deltage i Scandinavian Growth Creators (SGC), hvor de se frem til at samarbejde med nogle initiativrige studerende. Det er især de tværfaglige og holistiske aspekter, der gør SGC ekstra relevant for dem, da de arbejder i et bredt spænd mellem biologi, kemi, mekanik, automation, kommunikation, forretningsudvikling, økonomi, procesoptimering og jura.

”Vi er selv relativt nyuddannede og har på egen krop mærket, hvor meget læring der er i samarbejder med erhvervslivet, og vi gør meget for at give de muligheder til studerende”, fortæller András, Marco og Matias.

Really A Robot

Really A Robot Scandinavian Growth Creators

Vores anden startup, Really A Robot, fokuserer på at lave innovative robotteknologiske løsninger, som er gavnlige for miljøet og sigter mod at kunne redde menneskeliv. Nu med COVID-19 som verdensomspændende problem fokuserer de på at bygge et autonom temperatur-målingssystem.

For nylig er temaet blevet bevilliget 162.000 kr. fra InnoBooster til at udvikle deres første prototype af det autonome temperatur-målingssystem. Lige nu bruger de størstedelen af deres tid på kontoret, hvor der programmeres, designes og bygges.

De to grundlæggere, Hugo og Jevgenijs, er en del af Startup i Praksis, hvilket giver dem mulighed for at være praktikanter i egen virksomhed som en del af deres tredje semester på kandidatuddannelsen Robotics ved AAU. De er glade for at være en del af dette års Scandinavian Growth Creators, og de ser frem til at samarbejde med nogle nye mennesker.

”Vi ønsker at udvide vores horisont fra vores nuværende viden omkring robotteknologi og entreprenørskab til nogle mere involverende aspekter af en virksomheden", fortæller Hugo og Jevgenijs.

Smart Pant

SmartPant er en del af Scandinavian Growth Creators

Den tredje startup SmartPant arbejder på at udvikle en bæredygtigt valuta/belønningsplatform, som belønner en for at genanvende flasker og dåser på de 13 pantstationer i Danmark. Med et digitalt pointsystem, belønner SmartPant med point, som udløser besparelser og rabatter i adskillige butikker. De ønsker at tage hånd om grænsedåserne, som skaber et miljøproblem for både naturen og den grønne omstilling i Danmark.

Lige nu består SmartPant af fire Co-founders: Kasper, Tobias, Anders & Julius som hver især brænder for kunne gøre en forskel. De har forskellige baggrunde som supplerer hinanden rigtig godt i teamet: grafiker, salg, markedsføring og programmør.

SmartPant er glade for at deltage i Scandinavian Growth Creators og ser frem til at kunne give andre studerende et indblik i at arbejde som iværksætter og arbejdet i en startup virksomhed.

”Vi ser frem til at kunne samarbejde med studerende fra forskellige fakulteter, og da vi står med udfordringer i SmartPant, kunne det være spændende at se, hvilke kreative inputs de studerende kommer frem til."

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, så kontakt projektleder Annika Jørgensen: